Historien bag REX Køleinventar A/S

Rex Køleinventar A/S blev etableret i 1972 på Præstøvej 6 i Næstved af Niels Møller, han havde en medarbejder.
Arbejdet bestod i at sælge og vedligeholde kølemøbler til detailhandlen, men man havde også hele den offentlige sektor : sygehuse, plejehjem og storkøkkener som kunder.

Få år senere udvidede vi med en afdeling i Sakskøbing og tog klimaanlæg til kontorer og industri med ind i sortimentet. Samtidig ansatte vi en el-installatør, hvilket betød at vi havde både køle & el autorisation og kunne deltage i større entrepriser.

I 1980 byggede vi lige ud til motorvejen i Sakskøbing 2000 m2 til værksted – lager og administration. I 1982 købte vi bygningen på Skallegårdsvej i Næstved.

I 1984 købte vi Fabriksvej 17 i Sakskøbing en ca. 1600 m2 stor bygning til malerværksted og klargøring af kølemøbler og køle – frysecontainere. Her startede vi en udlejningsservice af køle – frysecontainere og alle mulige kølemøbler til brug i detailhandlen.

I 1999 købte vi et VVS firma ”Fjelde smedie” som vi flyttede til Sakskøbing og omdøbte til L.F VVS Teknik og samtidig blev vi også VVS installatør, hvilket er vigtigt når vi skal montere store varmepumper.

I 2000 startede vi REX Naturvarme, hvor vi monterede varmepumper flest af mærket Panasonic, men også for SEAS, hvor vi monterede IVT NORDIC invertere. Ved fusionen af SEAS & NVE fortsatte vi montagen og fik senere overdraget salget også, samtidig med service og vedligeholdelse.

Vi beskæftiger i dag ca. 40 medarbejdere. Har EL – VVS – GAS og Køleautorisation så vore egne servicebiler kan klare opgaverne. Vi er tilsluttet den landsdækkende FINDANGRUPPE, der består af 6 lignende firmaer med 125 servicevogne, døgnvagt med garanti for besøg inden for 3 timer fra opkald lige meget, hvor du bor i landet (excl. Småøer) dette samarbejde har eksisteret siden 1980.

Rex Køleinventar A/S har 2 stk. energivejledere, som tilbyder gratis og uforpligtigende besøg for udregning af besparelse og tilbud.

Vi har i september 2013 åbnet en stor energiudstilling i vores bygning på Skallegårdsvej i Næstved. Her udstilles varmepumper, gasfyr, pillefyr samt solceller. I udstilling kan ses produkter fra Bosch, Vølund, Danfoss, LG, Panasonic samt Mitsubishi.